I juli måned ringede Sussie fra Per’s vvs og fortalte at hun gerne ville holde en sommerfest med sine kollegaer. Dagen skulle byde på noget sjovt, adrenalinfyldt udendørs underholdning og noget de ikke havde prøvet før.

Sussie valgte fire forskellige aktiviteter som hun syntes passede godt til alle deltagerne; ATV kørsel, Compound bueskydning, terrængående segway og øksekast. Derudover ønskede hun også at tilbringe aftenen sammen så hun bestilte den store, klassiske Outdoor Action grillmenu der skulle nydes i vores rustikke vikingtelt.

Dagen bød på spas, action, konkurrence og massere af grin og hen ad eftermiddagen blev der åbnet op for kolde øl, vin og drinks.

Se med her hvordan det gik til.

 

 

Hos Outdoor Action sætter vi hurtigt rammerne for det som dig og dine kollegaer vil huske som den fedeste sommerfest nogensinde.

Hele eventet foregår i Outdoor Action’s HQ som ligger i Nationalpark Skjoldungernes Land. Under de brede bøgekroner har vi placeret vores store vikingtelt, som kan rumme 50 siddende gæster. Teltet opvarmes til de køligere sommeraftener, samt iklædes flotte lyskæder, lanterner og levende lys på bordene.

Ønsker I at tage festen videre andetsteds når aftenen går på hæld er der mulighed for at bestille en bus til at hente jer. Fra Hvalsø til københavn er køreturen 45 min. og der vil selvfølgelig være kolde drikkevarer klar til turen.

Lyder en uforglemmelig, actionfyldt og underholdende sommerfest hos Outdoor Action som noget for jer, så skriv eller ring til os på nedenstående kontaktinformation i dag. Vi håber på at se jer herude!